Ok, med ærlighed kommer man længst...

Jeg har været i et humør meget længe, det har vist sig på mange forskellige måder og det skal jeg beklage for, men på den anden side, så er der mange ting der ikke fungere i mit liv, som jeg gerne ville have det...

Lad os starte med det mest basale og historien fra en ende af:

Jeg har i mange år lidt af en svær depression og har altid følt at der var mere end bare det galt, jeg har gået hos psykologer og psykiatere og fået meget forskelligt medicin, men intet har hjulpet som sådan...

Jeg har mistet mange dejlige jobs på grund af sygdom og det har gjort mig ked af det, men det var ikke før jeg gik til lægen og bankede i bordet, der skete noget, jeg blev sendt til udredning på Glostrup Psykiatriske Hospital, her snakkede jeg først med nogle psykologer, som henviste mig til ADHD afdelingen, her snakkede jeg med endnu en psykolog, han tog en ADHD test og så var det bare at vente…
Da jeg endelig fik mine papirer fra dem, fik jeg konstateret både PTSD (Post Traumatisk Stres Syndrom) og ADHD, PTSDen stammer fra en tid hvor jeg arbejdede i 7/11 på Nørrebro’s Runddel, en aften kom en mand ind og truede mig med en stor kokkekniv, han fik hvad han bedte om og gik igen, han havde glemt noget på disken og kom tilbage et par sek. Efter, der havde jeg trykket på overfaldsalarmen, der gik ikke så længe, så kom politiet…
Jeg fik at vide at jeg dagen efter ville blive kontaktet af en psykolog fra Falck, lige for at tjekke op på min mentale tilstand, jo rigtigt nok ringede en person fra Falck, han spurgte hvordan jeg havde det, jeg sagde at jeg havde det ok, i betragtning af det som skete, han sagde bare at jeg lød som om jeg havde det rigtigt godt og de ville ikke gå videre med det, der gik ikke mere end et par dage, så kom hele oplevelsen til at køre i mit hoved, jeg tvang mig til at gå på arbejde, jeg løj overfor chefen og sagde at alt var godt, men det var det langt fra…

Anyway, jeg kom til samtale med en overlæge, hun forklarede mig at fordi mit blodtryk var for højt, så ville de ikke sætte mig på medicin med et samme, da blodtrykket skulle ned, jeg gik til egen læge igen og jeg fik mere blodtryks medicin, 4 forskellige slags piller får jeg nu!

Nå men da mit blodtryk var nogenlunde ok, satte hun mig på ADHD medicin, jeg prøvede mange forskellige slags piller, jeg havde gode dage og dårlige dage, samtidigt med dette, fik jeg nogle meget dyre antidepressiver, som egentlig er beregnet til skizofrene, normal dosis er 2 mg. min dosis var 30 mg. for at jeg kunne fungere "normalt", desværre giver en kontanthjælp mig ikke råd til at købe pillerne, da de koster 4500 kr for 56 stk. og selvom jeg får Kroniker tilskud (som først træder i kraft når man selv har købt for ca. 17000 kr) og det almindelige tilskud på medicin, gør at de er alt for dyre for mig til at købe, derfor har jeg ikke taget dem i rigtigt mange måneder nu...

Ved mit sidste besøg hos overlægen, konstaterede hun at hun havde været på en konference og her havde de snakket om at de antidepressiver jeg får, har en ”mild” virkning på ADHDen, derfor syntes hun ikke, der var nogen grund til at jeg skulle blive ved med at tage den medicin jeg havde fået fra hende…

Og nu kommer grunden til mit "humør", det startede med at jeg ville have en Gastric Bypass, på grund af min store overvægt jeg kom til forundersøgelsen, men blev afvist da jeg fik for mange af de forkerte piller, lægen mente at jeg ville gå mentalt endnu mere ned hvis jeg fik operationen, hurra!

Herefter besluttede min hjerne at gå i hi, jeg blev deprimeret igen, tænker alt for meget på de forkerte ting, tænker for meget på min fortid og alt der gik galt, sad og tuede og anede ikke hvad jeg skulle gøre, sidder bare på min PC og spiller spil, går på nettet, ser alt for meget TV, tager mere og mere på, kommer sjældent ud blandt folk og jeg isolerer mig for et godt ord...

Jeg besluttede mig for at sende et brev til ADHD lægen og forklare min situation, forklarede hende at jeg havde givet op og jeg ikke så nogen grund til at fortsætte derude, da jeg alligevel ikke fik noget ud af medicinen...

Fik brev i går, hun havde snakket med psykologen som jeg snakkede med først, de foreslog at jeg fik hjælp hos en psykiater som jeg har gået hos før, her i Taastrup, for at få voksenhjælp til mine problemer, hvad det så end betyder...

Jeg har så snakket med min sagsbehandler på kommunen og har fået tildelt en Mentor som jeg skal snakke med her den 3 April, hun skal blandt andet hjælpe mig med at søge om enkeltydelse, så jeg kan begynde på min antidepressiver igen, hun kan evt. sende mig i arbejdsprøvning, så jeg måske kan begynde på et job igen, hvilket jeg også er bekymret for, for der er bare nogen ting jeg ikke kan mere, som jeg skal lære at leve med...

Beklager smøren, men jeg var bare i et humør hvor jeg havde brug for at komme ud med det, jeg vil ikke have medlidenhed, da jeg godt er klar over at meget af det der sker er min egen skyld, jeg ville bare ønske jeg var normal, 100% sygdoms og symptom fri, at jeg ikke havde brug for piller for at fungere og var klar i hovedet...

Men nej, sådan er livet ikke, men lad os se hvad der kommer til at ske senere hen, hvis du har læst så langt, så siger jeg tak...